Logo

eugenik.dk

Om race-hygiejne og IQ-forskning

Validate

IQ og børn af gamle fædre

24. juni 2008

Den 24. juni 2008 bragte dagbladet Information en artikel under overskriften Findes den ligtorn, Nyborg ikke har trådt på? ( PDF her )

Det er i forbindelse med denne artikel, jeg havde en kommentar i Informations debatforum, som siden har opnået herostratisk berømmelse, da den har været genstand for Helmuth Nyborgs klager over mig til UVVU og Aarhus Universitet, som dog blev afvist begge steder.

Kommentaren var også omtalt i Helmuth Nyborgs rasende personangreb på undertegnede m.fl. i Jyllands-Posten den 7. december 2009 ( PDF her.) I denne kronik fandt Nyborg det opportunt at fuske med citatet, så i sandhedens interesse er den fulde ordlyd af min kommentar som følger:

Helmuth Nyborg blev far som 69-årig, og tillod sig dermed den luksus som han ikke under mennesker fra de "lav-intelligente" klasser.

Nyborg har længe argumenteret for, at den "lav-intelligente" del af befolkningen skulle betales eller overtales til at undlade at få børn. Hvis ikke, må samfundet skride ind med tvang, mener han.

Havde Nyborg taget sine egne eugeniske synspunkter alvorligt, burde han have undladt at avle børn i hans fremskredne alder, idet hans intelligensforskerkolleger for længst har afgjort, at børn avlet af aldrende fædre (> 35) har lavere intelligens end børn af unge fædre, samt at disse børn har en stærkt forøget risiko for at lide af autisme (stigende med faderens alder.)

Nyborg synspunkter er intet værd, og det er ret ufatteligt at han forfarende kan få pressens interesse for hans forvrøvlede teorier.

Jeg har ikke ønsket at indgå i en debat vedrørende denne udtalelse, som jeg i øvrigt står ved. Men nu har Nyborg selv inkluderet den i to klager over mig (til UVVU og Aarhus Universitet) og bragt den op i en aviskronik, så lad os da bare tage diskussionen.

Jeg er fuldstændig, bedøvende, flintrende ligeglad med om Nyborg bliver far som 69-, 80- eller 100-årig; det er og bliver en sag mellem ham og hans hustru. Det er ikke mig som er eugeniker!

Men det er Helmuth Nyborg! Det er Helmuth Nyborg selv som vil forbyde mennesker at lave "lav-IQ børn" (hvilket modbydeligt udtryk, iøvrigt.) Det er Helmuth Nyborg som har sagt:

"...visse mennesker er totalt ligeglade med reglerne og næste generation, og i den udstrækning må man bruge tvangsmæssige midler."

Hvorfor gælder denne begrænsning ikke Nyborgs egen reproduktion? Man skulle jo mene det var naturligt at gå forrest med et godt eksempel og vise at man selv kan indrette sig efter de forpligtelser man argumenterer for at alle andre skal underordne sig? Eller er det sådan at Nyborg selv, som en anden Dr. Strangelove skal undtages for de overgreb han planlægger for alle andre?

Det burde Hr. professor emeritus Helmuth Sørensen Nyborg forklare os istedet for at klynke i Jyllands-Postens altid (for ham) modtagelige spalter!


Dokumentationen for mine udtalelser i kommentaren på Informations debatforum findes f.ex. her:

Der findes også ældre arbejder med samme konklusioner.

Tilføjet den. 22. august 2012

Nye resultater bekræfter at faders alder ved undfangelsen har meget betydelig indflydelse på genetiske sygdomme hos børnene.


Permalink